DA EN
Menu

Færøerne - en oplevelse for livet

Færøerne er på alle måder en oplevelse udover det sædvanlige. De 18 små øer midt ude i Nordatlanten, byder på en helt enestående natur, historie og kulturliv – og du kan med garanti, ikke undgå at blive fascineret.

Der er et konstant skiftende vejr på Færøerne - med regn, dis, varme og solskin. Det giver nogle betagende naturoplevelser og fantastiske farver. Det vulkanske landskab er uden træer, og bugter sig op og ned, for pludseligt at ende brat ned i havet. Landskabet er magisk, og ser nærmest ud til at være bygget af trolde og elver – de små veje bugter sig ind og ud i det meget kuperede terræn. De små færøske bygder og byer er strategisk strøet ud over det græsgrønne tæppe – som små samlinger af kvadratiske huse og med romantiske kirker i midten.

 

Du mærker for alvor naturen på Færøerne når du er ude at vandre, klatre, cykle eller blot kører rundt i bil på en af de mange smukke veje. Der er stilhed, der kun afbrydes af brusende vandfald og øredøvende brænding. Her kan du også opleve det meget fascinerende færøske fænomen, hvor det ser ud som om vandfald løber op ad klippesiden, på grund af den stærke vind.

Øernes beliggenhed midt i Nordatlanten har skabt særlige arter - både til lands, vands og i luften. En god bog om Færøernes dyreliv kan med fordel medbringes. Så kan man lære noget om klippeøernes fantastiske fugleliv. Søpapegøjer, alke, skarv, tejste samt den store sule er ofte forekommende i denne del af verden. Den færøske hare, fåret, hest og lille færøske mus, helt unik efter at have tilpasset sig klimaet over lang tid. Er man mere til at kigge under vandet efter fisk, så er der gode muligheder for snorkling og dykning i det krystalklare vand.

Fiskeri er Færingernes vigtigste erhverv, så det er oplagt at forsøge sig med en fiskestang for at se om man ikke kan få aftensmaden hivet hjem. Havet omkring øerne er fyldt med fisk, så det går som regel ikke særligt længe inden en fisk sætter sig på krogen. Er man til de lidt vildere fisketure, så er der gode muligheder for at komme på hajfiskeri. Spændingen og glæden ved jagten overgås kun af smagen af en nyfanget stegt fisk - med kartofler salat og en let citron- eller hollandaisesauce.

Ønsker du en lille pause fra naturen, så er det oplagt med en tur til den hyggelige færøske hovedstad, Tórshavn. Den charmerende gamle bydel, lystbådehavnen, museerne, restauranter og cafeerne, er den helt perfekt ramme for en dejlig og afslappende dag.

Kunne du tænke dig at opleve Færøerne?

Make Trave står parate til at hjælpe dig med at finde den rigtige pakkerejse eller sammensætte den helt rigtige rejse lige til jer. Vi har mange års erfaring med rejser til Færøerne, og kan nemt kontaktes her.

Færøerne wiki

Du kan læse mere her om Færøerne på wikipedia.

Fakta   
Her kan du få et hurtigt overblik over fakta om Færøerne

Kort over Færøerne

Se kort over Færøererne her

Pakkerejser 
Se vores pakkerejser til Færøerne her. Alle er med fly og overnatning.

 

Færøerne består af 18 øer og der bor 50.318 indbyggere. Bliv klogere på Færøerne

Læs mere

Seværdigheder er der mange af på Færøerne. Her får du et lille indblik i de mange muligheder.

Læs mere

Vi arrangerer både individuelle og grupperejser til Færøerne.

Læs mere

Færøerne første gang - med guide. 8 dage inkl. fly, hotel og 4 udflugter. Pris pr. person fra kr. 11.395,-

Læs mere

Weekend på vores fantastiske øer. 3 dage inkl. fly og gæstehus. Pris pr. person fra kr. 1.995,-

Læs mere