DA EN
Menu

Fuglafjørður - Hellurnar

Busrute 400 kører til Fuglafjørður, og turen begynder ved turistkontoret midt i byen. Du går op vest for fodboldsbanen.

På det første stykke løber stien gennem dyrket jord. Oven for den nederste varde er der en ås, der kaldes Rossaryggur. Man ser, hvordan stien snor sig op ad den. Hvis du vender dig om, har du udsigt over Fuglafjørður. Mod vest ses fjeldene: Blábjørg, Jøklaskarð, Gjógvaráfjall og Niðan á Hús, hvor folk i Fuglafjørður gemte sig for sørøvere i gamle dag. Så kommer Nón, (hvor solen rammer ved nónbil, d.v.s. kl. 3 om eftermiddagen), Breiðaskarð, Kambur, Trælavatnaskarð, Tyrlar og længst mod øst Ritafjall, som folk i Fuglafjørður kalder Leirvíksfjall.

Stien fra Fuglafjørður til Hellurnar kaldes Sjúrðargøta. Sagnet fortæller, at en kæmpe fra Suðuroy engang var kommet til Oyndarfjørður for at prøve kræfter mod mændene der. Ingen turde møde kæmpen, men bonden syntes, at hans yngste søn, som også hed Sjúrður, skulle forsøge sig. De begyndte at brydes, og Sjúrður besejrede kæmpen. For sejren blev han godt belønnet af sin far.

På vej op til Fuglafjarðarskarð passerer du løftestenen Malunar Hav. Sagnet fortæller om malkepigen Malan, der var med barn og til grin for de andre malkepiger, som hun ikke kunne holde trit med. Da tog Malan fat om den 176 kg. tunge løftesten, løftede den og sagde, at det kunne de andre ikke gøre hende efter. Og heri havde hun ret. Ca. 100 m vest for stien findes Neytakonukeldan. Ved denne kilde lå malkepigekruset, som man kunne drikke af.

Oppe på Skarðið ses to store varder. Det er gammel skik, at hver gang man passerer Skarðið, skal man kaste tre små sten på disse varder, mens man siger: "I Gud Faders, Guds Søns og Gud Helligånds navn". Dette gøres, for at man ikke skal fare vild, og man får velsignelse på turen. Fra Skarðið kan du nordpå se bygden Oyndarfjørður og fjeldene Tindur, Knúkur og Sandfelli. Den første søndag i august plejer man her at holde folkemøde med taler og sang. Fra Skarðið kan man forlænge turen med 40 minutter og gå op til Altarið øverst på Rustakambur. Herfra er der en fin udsigt over Nordøerne og Nordhavet.

Hulduheyggjar ligger til venstre, når du går ned fra Skarðið. Her belv en huldrekvinde i barnsnød hjulpet af jordemoderen fra Dalbøur i Fuglafjørður. Huldrefolkene belønnede hende rigeligt for den gode gerning. I et andet sagn berettes der om en jordstrid mellem bonden i Oyndarfjørður og bonden Gullbrandur i Fuglafjørður. Gullbrandur blev dræbt og gemt i Gullbrandshellið, og siden begravet i Gullbrandsleiði, forbi hvilken stien passerer. Når du nærmer dig Hellur, går du ned fra Kliv og ned ad Spreingisbrekka. Strækningen er stejl, indtil du når udmarkslågen.

Busrute 481 kører fra Hellur til Oyndarfjørður og Skálabotnur.

 

Kilde: "Færøerne til fods" udgivet af det færøske Turistråd i 2003

Fuglefjørður - Hellurnar

Varighed: 2 timer. 40 minutter ekstra op til Altarið.

Sværhedsgrad: Middel. Jævn skråning op til Skarðið. Det er stejlere på den anden side ned til Hellurnar.

Længde: 9 km

Højde: 0 m - 353 m (Altarið ligger på 483 m)

 

Færøerne består af 18 øer og der bor 50.318 indbyggere. Bliv klogere på Færøerne

Læs mere

Seværdigheder er der mange af på Færøerne. Her får du et lille indblik i de mange muligheder.

Læs mere

Vi arrangerer både individuelle og grupperejser til Færøerne.

Læs mere

Færøerne første gang - med guide. 8 dage inkl. fly, hotel og 4 udflugter. Pris pr. person fra kr. 11.395,-

Læs mere

Weekend på vores fantastiske øer. 3 dage inkl. fly og gæstehus. Pris pr. person fra kr. 1.995,-

Læs mere