DA EN
Menu

Lamba - Rituvík

Busruten 440 kører fra Toftir og forbi Lambareiði, hvor turen begynder. Med busrute 400 fra Tórshavn eller Fuglafjørður kan du stå af i Søldarfjørður og skifte til bus 440 og fortsætte til Lambaeiði. Derfra har du to muligheder. Den første er at gå ca. 700 meter mod bygden Lamba, der hvor den gamle bygdesti begynder. Her går du gennem en hvid låge og fortsætter langs med åen. Det er lidt stejlt at komme op. Den anden mulighed er at gå ad en asfalteret vej, som fører op til et stenbrud. Derfra kan du også komme ind på stien.

Helt oppe har du vidt udsyn ud over Lambavík. Her strandede det danske skib Norske Løve nytårsaften 1707. Det var på vej til Ostindien, men kom ind i stormvejr vest for Hebriderne. Derfra drev skibet til Færøerne. I dag er der ingen spor at se efter Norske Løve, men nogle ting fra skibet eksisterer endnu. I domkirken, Havnar Kirkja i Tórshavn, hænger skibsklokken og en model af skibet, som en af besætningen har udført. Der var også to borde fra skibet. Det ene findes i et af bondehusene i Lamba, og en stol står i det lokale museum Blásastova i Gøta.

Mod syd ser de varderne stå på rad og række en lang strækning mod Rituvík. Turen går over gamle tørveheder. Terrænet er jævnt og godt at gå i.

Når du nærmer dig Rituvík, kommer Nólsoy til syne. Du ser Eystnes mod syd, den hvide vindmølle og Svangaskarð. Ovre på Streymoy ser du mundingen af Kalbaksfjørður.

Terrænet er græsbevokset helt ned til vejen i Rituvík.

Ra Rituvík kører busrute 442 til Runavík, her skiftes til bus 440 der kører til Søldafjørður, hvor der igen skiftes til bus 400 med retning mod Tórshavn.

 

Kilde: "Færøerne til fods" udgivet af det færøske Turistråd i 2003

Lamba - Rituvík

Varighed: 2 timer fra bygden Lamba, 1½ time fra stenbruddet.

Sværhedsgrad: Let. Lidt tungt at gå op fra Lamba.

Længde: 5,3 km

Højde: 30 m - 243 m

 

Færøerne består af 18 øer og der bor 50.358 indbyggere. Bliv klogere på Færøerne

Læs mere

Seværdigheder er der mange af på Færøerne. Her får du et lille indblik i de mange muligheder.

Læs mere

Alle vores pakkerejser inkluderer flyrejser - og vi flyver med Atlantic Airways eller SAS

Læs mere

Vi arrangerer både individuelle og grupperejser til Færøerne.

Læs mere

Færøerne første gang - med guide. 8 dage inkl. fly, hotel og 4 udflugter. Pris pr. person fra kr. 11.395,-

Læs mere

Weekend på vores fantastiske øer. 3 dage inkl. fly og gæstehus. Pris pr. person fra kr. 1.995,-

Læs mere