DA EN
Menu

Besøg Sólrun Løkkes Færøerne

Danmarks tidligere førstedame, Sólrun Løkke Rasmussen, ved om nogen hvad Færøerne og færingerne har at vise frem; derfor har Sólrun sammen med Make Travel sammensat denne helt unikke tur til dig med fokus på kunst, natur og gastronomi.
Du bliver en del af en lille intim rejsegruppe med Sólrun som værtinde under hele opholdet.
Tættere på Færøerne kommer du ikke.

Nordatlantens 18 øer byder på et dramatisk landskab med stejle fjeldvægge, grønne klipper, rislende bække, vandfald og havets brusen mod de sorte klipper. Fra alle sider strømmer havets rene og friske luft. Fred og stilhed- kun afbrudt af fuglestemmer og fårenes brægen. Uret går langsommere. Vejret er lige så forudsigeligt og skiftende som landskabet. Færøerne har gennemgået en revolution med kniv og gaffel og er forvandlet til en nordisk kulinarisk attraktion. Det kan du selv opleve på denne tur, hvor du helt unikt har mulighed for at tilkøbe en 19-retter gourmet-menu på den to-stjernede Michelin-restaurant KOKS.

 

Udrejse:     
  1/4 2020  København - Færøerne  12.25-13:40
Hjemrejse: 
  5/4 2020  Færøerne - København  14.30-17.35  

Pris pr. person kr. 14.995,-

Tillæg for enkeltværelse kr. 1.225,-

 

** Dag for dag **

1/4

Efter mindre end 2 timers flyvning med Atlantic Airways ankommer du til ø-paradiset i Nordatlanten. Jeres personlige guide og værtinde på turen - Sólrun Løkke Rasmussen - byder jer velkommen i lufthavnen og sammen kører I mod Gjógv, hvor Sólrun inviterer på hjemmelavede pandekager i hendes morfars barndomshjem.

Vi går en tur i bygden, runder kronprinsesse Marys bænk, den fantastiske naturhavn og - hvis du har mod på det - en tur på fjeldet.

Middagen serveres på det lokale hotel, Gjáargarður, som også er rammen om jeres første overnatning.

Efter middagen er der kaffe og dessert og vi får besøg af den færøske sanger Ólavur á Vali Olsen, som underholder med både egne sange og andet godt fra den rige, færøske sangskat.

2/4
Efter morgenmaden går turen mod Runavík, hvor vi besøger et uldværksted og hører om den færøske uldtradition samt spiser frokost inden turen går videre mod Færøernes næststørste by Klaksvík. På vejen gør vi stop ved den smukke Gøtu kirke, der er udsmykket af Tróndur Patursson, som regnes som en af Færøernes mest anerkendte kunstner.

Klaksvík er hjemby for en anden stor færøsk kunster, maleren Edvard Fuglø, som vi stifter bekendtskab med – både ved et besøg i hans private atelier og i kirken í Klaksvík. Bagefter besøger vi øernes største bryggeri, Föroya Bjór, og deres destilleri, får et par smagsprøver og varmer op til en god middag i Gamla Seglhúsið hos Símun Gullaksen, som altid er frisk for en røverhistorie om stedet og historien.

Mætte på indtryk og færøsk mad returnere vi til Gjógv, hvor vi er fremme ved 22-tiden.

3/4
Efter morgenmad på Gjáargarður går turen mod en af verdens mindste hovedstæder Tórshavn. På vejen gør vi bl.a. stop i den smukke bygd Saksun, men vi når frem til hotel Hafnia, som er vores hjem de næste to nætter, inden frokost.

Efter indkvartering er der frokost og spadseretur til Listasavn Føroya – Færøernes kunstmuseum – som har en fantastisk samling af færøsk kunst, fra Mikines over William Heinesen til moderne kunstnere som f.eks. Edvard Fuglø, vi personlige stiftede bekendtskab med dagen før.

Efter besøget på Listasavn Føroya tager Sólrun og en lokal guide jer med på en byvandring gennem den ældste del af Tórshavn. Vi kommer gennem de historiske gyder, de små sorttjærede træhuse med hvide vinduer og græsdækkende tager, en tur på det gamle forsvarsværk Skansin og ud på Tinganes, hvor der har været holdt ting i mere end 1.000 år og hvor den færøske regering nu har domicil.

Det er fredag, så der bliver også tid til et par timer på egen hånd til lidt shopping. Som dansker kan du handle "tax-free", så hvorfor ikke købe en Guðrun & Guðrun sweater eller Navia-sweater med hjem.

Om aftenen inviterer Sólrun på 7-retters tapas-menu og tilhørende vine i huset, hvor William Heinesen er født. I dag danner huset rammen om restauranten Katrina Christiansen, og vi får inden middagen en rundvisning på dette ganske specielle sted og hører mere om forfatteren, billedkunstneren og komponisten William Heinesen.

Fredag i Tórshavn er altid festlig. Så har man mod på mere, kan du selv slutte aftenen helt af på en af de mange caféer, der de seneste år er skudt op i Tórshavn.

4/4
Efter morgenmad på hotellet kører vi til Nordens Hus; en fantastisk bygning som de forskellige nordiske lande har bidraget til. Møblerne finske, gulvet norsk, træet svensk, stål og glas dansk - og græsset, som udgør bygningens tag, er færøsk.

Derfra går turen videre til Kirkjubø, hvor vi ser den gamle ruin, kirken og indtager frokost i Roykstovan på den gamle, smukke kongsgård.

Bagefter besøger vi multikunstnere Tróndur Patursson i hans private atelier.

Tilbage i Tórshavn bliver der et par timer til afslapning inden aftenens kulinariske oplevelse.

Med i rejsepakken er en fjordmenu inklusive vine på fiskerestauranten Barbara, der i hjertet af centrum er indrettet i et af Tórshavns ældste huse og som i fiktionen var hjemsted for nok den kendteste karakter i færøsk litteratur, Jørgen Franz Jacobsens Barbara. Det bliver bestemt en dejlig middag, men vil du løfte oplevelsen helt ind i himmelen, så er det lykkes os at reservere nogle pladser på den normalt totalt udsolgte to-stjernede Michelin-restaurant KOKS, der byder på en 19-retters menu med tilhørende vinmenu. Denne helt unikke madoplevelse – som vi desværre kun kan love til de første otte, der tilmelder sig rejsen – kan tilkøbes for kr. 2.100,- pr. person. inkl. bustransport til og fra KOKS, der ligger smukt og isoleret midt i den færøske natur en halv times kørsel fra centrum. Menuen er sammensat og tilberedt af den Michelin-belønnede unge færøske stjernekok, Poul Andrias Ziska og hans team af kokke og tjenere fra hele verden.

Hvad end du vælger det ene eller andet, kan du gå mæt og glad i seng og gøre dig klar til rejsens sidste dag …

5/4
Efter morgenmad tager vi afsked med Tórshavn og kører helt til Gásadal, der – som den sidste færøske bygd, der fik vejforbindelse – ligger smukt og isoleret helt mod vest med udkig til Mykines. Vi vandrer en kort tur til Múlafossur og afslutter opholdet på Færøerne med et besøg hos bonden Tróndur Niclasen i Bøur, der stolt viser sin bygd frem og byder på en bid brød inden turen går mod lufthavnen, hvor I tager endelig afsked med Sólrun og Færøerne.

En stor oplevelse rigere og sikkert også med nye venskabsbånd på kryds og tværs af Jeres lille rejsegruppe.

 

Læs i øvrigt vores "regler og betingelser" for salg af gruppe rejser til Færøerne.

DIN REJSE - FORESPØRGSEL
Kalender
Fortsæt

BRUG FOR HJÆLP?

Ring til os på +298 23 21 00 (FO)
+45 2777 1234 (DK)

eller email: make@make.fo

Pakken indeholder:

  • Fly fra København inkl. alle afgifter

  • 4 nætter på 2 forskellige lokationer i delt dobbeltværelse

  • alle måltider
  • al transport

  • Sólrun Løkke Rasmussen som guide og værtinde

Færøerne består af 18 øer og der bor 52.122 indbyggere. Bliv klogere på Færøerne

Læs mere

Seværdigheder er der mange af på Færøerne. Her får du et lille indblik i de mange muligheder.

Læs mere

Alle vores pakkerejser inkluderer flyrejser - og vi flyver med Atlantic Airways eller SAS

Læs mere

Vi arrangerer både individuelle og grupperejser til Færøerne.

Læs mere

Færøerne første gang - med guide. 8 dage inkl. fly, hotel og 4 udflugter. Pris pr. person fra kr. 12.895,-

Læs mere

Weekend på vores fantastiske øer. 3 dage inkl. fly og gæstehus. Pris pr. person fra kr. 1.995,-

Læs mere